16. juni Endelig ankommet til Sicilien kunne vi sove længe og bruge dagen på småting som f.eks. at sætte solsejl op. Vi kunne i øvrigt konstatere at jord der er af vulkansk oprindelse støver helt vildt meget. Hold da op hvor fik vi beskidte tæer, men det kan man også lære at leve med. Efter morgenmaden snakkede vi lidt med vores slovenske bagboer, og de fortalte os at der lå et lille supermarked med de mest nødvendige ting ikke så langt fra campingpladsen. Der tog vi hen for at handle til frokost og aftensmad. Efter frokosten var det tid til at besigtige stranden. Stranden var rimelig OK med kiselsten - det småt grus, som man sagtens kan gå i uden badesko. Bølgerne var ikke alt for store, men det blev meget hurtigt dybt, så det var ikke nogen børnestrand. Vi skulle selvfølgelig lige se til Etna inden vi skulle i seng :-) Når en vulkan er i udbrud lyder det i øvrigt som tordenvejr i det fjerne. 17. juni I dag ville vi se noget af Sicilien, og byen Catania virkede som en spændende by til en halvdags tur. Cantania er en stor by med alt hvad det indebærer af store og små gader i et stort kaos (for de ukendte som os). Vi støttede os til fru GPS og hun ledte os ind i nogle ganske smalle gader for at komme til centrum. Nogle gader var så smalle at vi måtte klappe sidespejlene ind for kunne komme forbi de parkerede biler. Gaderne her nede er noget mindre end det vi er vandt til. Men det lykkedes unden ridser og med nogle få dyt fra utålmodige bilister i ”halve” biler bag os. Cantania var nu knap så spændende som Politikken beskriver, så efter en travetur i gågaden og en tur med sightseeing bussen tog vi hjem igen. Temperaturen var efterhånden kommet op på 34 grader, men det gjorde ikke så meget, i morgen ville det nemlig blive godt vejr J 18. juni Dagen var dømt Slappe-vaske-dag D.v.s. håndvask af det mest nødvendige tøj og strandtur. Efter frokost var det min ”pligt” at handle til aftensmaden. Samtidig ville jeg lige undersøge om ikke der fandtes en lidt nemmere vej ud af byen – og det gjorde der !! Inden handel ville jeg lige give bilen en vaske-tur. Det trængte den efterhånden til, så jeg fandt en tank der reklamerede med ”autolavgio”. Den venlige vaskemand spurgte om bilen også skulle rengøres indvendig, og det sagde jeg ja tak til. Alt foregik med håndkraft, trykluft (til at blæse støv væk fra krogene inden støvsugning), højtryksrenser (til at fjerne det værste snavs inden håndvask) og diverse rensemidler. Sjælden har vi haft så ren en bil både udvendig og indvendig. Det hele varede en times tid og kostede 13€.   19. juni I dag skulle vi på bytur i Taominia Byen ligger fantastisk smukt og med nogle helt fantastiske udsigtspunkter. Vi startede med at gå op til byens parkeringshus. Her fra er der gratis bus til centrum, hvor man ikke kan parkere. Vel ankommet startede vi med at gå mod byens amfi-teater som er Siciliens næststørste. Det lå i øvrigt at krydstogtskib ved byen, så hele byen vrimlede med amerikanere. Efter en god frokost slentrede vi videre i byen og beundrede de flotte udsigtspunkter. Man kan godt se, at byen (på grund af den smukke beliggenhed) er befolket at rige italienere. Alle priser er skruet en tand op, og der findes mange mærkevarebutikker. Efter at have købt et par souvenir kørte vi hjem igen.   20. juni I dag var så dagen, hvor vi skulle besøge Etna. Vi mente ikke det var en heldagstur, så vi tog først af sted efter frokost. Inden da, skulle vi lige besøge stranden en sidste gang – i morgen kører vi nemlig videre til næste sted på Sicilien. Desværre var der meget høje bølger, så blev ikke rigtig til noget badning. Nå, men farvel til stranden og af sted mod Etna. Der er selvsagt temmelig meget bjergkørsel mod toppen af en vulkan, men ikke noget vi ikke har prøvet før. Vel ankommet til vulkanens parkeringsplads, tog vi noget mere tøj på. Det var nemlig blevet noget køligere, men dog ikke så meget som forventet. Fra parkeringspladsen kunne vi se nogle vældige kratere fra 2001 og 1986 som man kunne gå rundt på. Man kunne også tage liften og derefter nogle specialbyggede busser længere op på bjerget. Vi var ikke helt klar over hvad det var vi ville komme op til, men Rasmus, Nina og Farmand besluttede at ”satse” 107€ på turen til toppen. Efter en tur med lift og ”bus” var vi kommet så langt op som det var muligt for almindelige mennesker – 2.900 meters højde. Landskabet vi så, er svært at beskrive, men det mindede vel mest af alt om et gråsort månelandskab. Det var helt syrealistisk. Det viste sig vi skulle en tur rundt om krateret fra det store udbrud i 2002. Dvs. der er faktisk tale om 5 krater. De 3 af dem, hvor af det stadig røg fra det ene af dem, stod for gaseksplosionerne, og de 2 sidste stod for lavastrømmen. Det krater der stadig kom røg op af var ca. 300 grader varm nede i bunden, og den jord/aske vi gik på var 40-50 grader varm. Man skulle bare skrabe lidt i jorden og så sætte hånden på for at brænde fingrene. Lava isolerer rigtig godt, og man skal bare 10-15 meter ned for at finde temperaturer på ca. 300 grader. Vel nede igen, mødte vi mor og Rikke som også havde haft en spændende oplevelse i og omkring kraterne fra 2001 og 1988. Efter et par indkøb af souvenir og mætte af oplevelser for livet kørte vi hjem igen. Dagen sluttede med aftensmad på campingpladsens restaurant og et kig til Etna. Det viste sig der var kommet en del flere lavestrømme ned af Etna – formodentlig som et resultat af de gaseksplosioner vi kunne høre fra det krater der var i udbrud mens vi var på toppen.   Lavakrateret fra 2002     21. juni Op og pakke, og så af sted til næste ophold på Sicilien. Vi havde besluttet os for Camping Reis Gerbi ikke så langt fra Cefalú. Det viste sig at være et ganske godt valg. Vi var dog ikke lige klar over, at alle standpladserne var cementeret, så det med at slå pløkker i kunne vi godt glemme. Men det gør jo heller ikke noget, når bare det ikke blæser. Campingpladsen har den mest fantastiske udsigt man kan forestille sig over middelhavet. Pladsen ligger lidt oppe ad bjerget, så man bliver nødt til at bruge trappen, hvis man vil til stranden, der i øvrigt er en stenstrand. Men det gøre ikke noget, for campingpladsen har også en ganske udmærket pool. Vi nåede lige en dukkert i poolen inden aftensmaden på campingpladsens restaurant.   Den udsigt står vi op til hver morgen.   22. juni I dag er det store-vaske-tøj-og-sengetøj-dag. Selv om det er varmt, og det ikke er de store stykker tøj der er i brug, er der alligevel en hel del der hober sig op, når man er en familie på fem. Ind imellem alt tøj-vaskeriet, blev der tid til lidt handel til aftensmaden og en tur i pool’en.   23. juni Vaskeriet er ikke slut endnu, men da vi også gerne ville snorkle lidt ved stranden måtte vi lige indkøbe nogle badesko inden vi kunne komme i gang. Der er mange flotte fisk, krabber, søpindsvin o.l. i havet, så det var bestemt en oplevelse at snorkle i havet ved campingpladsen. Efter en tur i poolen var det tid til aftensmad, og så var den dag også gået. Vore bagboer har i øvrigt en lille dreng som meget gerne vil i kontakt. Han fortæller alt hvad han ved, men vi forstår desværre ikke så meget af det. Men vi forsøge det bedste vi har lært ved hjælp af hans forældre, så det går lige. Vi mødes nemlig tit over opvasken, da der er opvaskepladser mellem hver standplads.   24. juni I dag var så dagen, hvor vi skulle besøge Kirsten i Cefalú (udtales Tjefalú). Kirsten er Majbritts mors halvsøster (eller noget i den retning). Hun har boet det halve af sit liv med sin italienske mand i Cefalú, hvor de driver restauranten Ragno d’oro. Restauranten ligger smukt lige ned til den fineste badestrand. Efter at have sludret lidt med Kirsten gik vi ned til stranden for at bade – skønt med en sandstrand for en gangs skyld. Efter badet vandrede vi rundt i byen og sluttede dagen af med et dejligt måltid på Kirstens restaurant.   25. juni I dag var det handle-dag. Vi var løbet tør for stort set alt, og Kirsten havde fortalt os om et stort supermarked, hvor vi kunne få alt hvad vi behøvede. Det var dejligt, store supermarkeder er nemlig ikke det der er flest af på Sicilien. Supermarkedet var OK, vi fik handlet og resten af dagen slappede vi af ved poolen.   26. juni Endnu en vaske-tøj-dag og slappe- af-dag. Vi forsøgte i øvrigt at købe en færgebillet fra Palermo til Napoli via internettet, men internettet på Sicilien er ikke af samme kvalitet som i Danmark, så det endte med vi måtte opgive.   27. juni Om formiddagen tog jeg til Cefalú for at købe færgebillet i et rejsebureau – det havde vi nemlige fået at vide af campingpladsen var det nemmeste. Det var det sådan set også, men helt uden problemer var det nu ikke. Der var nemlig støj på den elektroniske forbindelse mellem Siciliens VISA-terminal og DK, så det var kun det ene dankort der virkede. Om eftermiddagen var det slapper-dag. 28. juni Tiden for Rasmus og Rikkes fødselsdag er ved at nærme sig, og vi har ikke fødselsdagsgaver med hjemme fra. Vi har derfor aftalt at vi tager på handelstur til Cefalú, hvor vi så i fællesskab ville finde nogle fødselsdagdgaver. Vi endte i en tøjbutik, hvor vi købte tøj til alle ungerne – Rikke fik også et par sko. Efter shoppe-turen spiste vi igen hos Kirsten. Efter maden tog vi afsked med Kirsten.   29. juni. I dag ville vi på ø-tur til Lipari. Kirsten havde fortalt os, at det var billigst, hvis vi tog færgen fra Milazzo, så vi drog af sted til Milazzo, og efter lidt søgen fandt vi billetsalget til Lipari. Turen til Lipari tager en times tid med flyvebåd, og da vi var ankommet ville vi lige sikre os en billet hjem igen. Det var både en god og en dårlig ide, vi kunne nemlig ikke få plads på den båd der sejlede hjem kl. 19.00, men i stedet for kunne vi komme hjem kl. 17.45. Det betød at vi ikke rigtig kunne nå det vi gerne ville se på øen, som f.eks. at nå ud til øens badestrand. I stedet vandrede vi lidt rundt i Lipari by. Byen har et museum, som vi også gerne ville se, men da det var søndag, var museet lukket, så det fik vi heller ikke set. Vi var enige om at turen var en dyr og dårlig tur, men det skyldes nok mere manglende planlægning end de Eoliske øer – vi tror stadig de Eoliske øer er et besøg værd, man skal bare planlægge det bedre end vi gjorde.   30. juni I dag er der total slappe-af-dag. Det bliver stadig varmere på Sicilien – godt vi ikke er her i den varme periode. Den anden aften så vi i TV på restauranten, at det havde været 39 grader i Palermo. Om eftermiddagen ankom Gabriel med sine søstre Roberta og Fransesca. Vi var efterhånden kommet til at tale rigtig meget med dem, så det glædede både vi og de sig til. Desværre skete der det, at Roberte kort efter ankomsten cyklede ind i en bold og væltede. Det betød at hun slog 3 mælketænder ud – av av av ! Robertas familie var i autocamper, så det var lidt svært for dem lige at pakke det hele sammen og tage til lægevagten, derfor tilbød vi selvfølgelig at køre dem. Af sted til lægen i Finale (det hedder byen), men han kunne kun sige at de skulle til en special-tandlæge i Palermo. Augustino (Robertas far) aftalte derfor med Robertas mor, at hun hentede hende i Cefalú. Så kort efter kørte vi så til Cefalú, så Roberta kunne komme til den rigtige slags læge. Og så var den dag gået.