16. august
Disneydag – juhuuu !!!
For første gang (tror jeg) har vi fundet noget, hvor det er en økonomisk fordel at
være en stor familie – det kan nemlig bedre betale sig at købe et årskort til Disney
end to dagsbilletter, så det gjorde vi J. Nå men op og af sted (ingen problemer med
at vågne) med en madpakke i rygsækken.
Det var nemt at finde, så ingen
problemer med det.
Det første vi gjorde var at købe
autografbøger, så ungerne kunne få
autografer fra alle berømthederne –
herefter af sted mod indgangen.
Vel inde i parken blev vi (især
ungerne) dog noget skuffede over
den ventetid der var på autografer,
ca. 45 min til en time hos hver
figur. Efter nogen overtalelse blev
vi dog enige om, at det var bedre at
bruge tiden på forlystelserne frem for at stå i kø for at få autografer.
Jeg vil ikke beskrive alle forlystelserne, men blot sige, at Disney har indført en
”fast-pass” ordning, som betyder at man ”trække” en billet til en forlystelse og så
vende tilbage på det anførte tidspunkt.
Det er smart, så kan jo ”stå i kø” to steder på en gang. Man kan dog først trække et
nyt fastpass når det gamle er brugt.
Hvis man er i Disney, må man ikke snyde sig selv for Disney-paraderne – det slår alt
hvad vi tidligere har set af den slags.
Alt i alt havde vi en dejlig som sluttede med de forventede ømme ben og fødder –
skønt J
17. august
Oven på gårsdagens ”anstrengelser” trængte vi til at slappe af og bade. Dvs. det var
nu kun ungerne der badede vi ”gamle” syntes altså at vandet var for koldt, og når nu
det heller ikke var det bedste vejr, var det ikke nogen svær beslutning.
Campingpladsen har i øvrigt gratis WiFi, så om eftermiddagen var Nina på MSN med
nogle af vennerne fra DK, men meste med alle dem hun havde mødt på vores tur –
Emma fra Oslo, Vennerne fra Holland Som hun mødte i Frankrig, Molly fra England
”kæresten” fra Napoli osv.
18. august
Endnu en slappe-bade-dag. Faktisk er vi ved at være så mættede med oplevelser, at
ikke rigtig gider opleve mere. F.eks. ville vi have været en tur i Paris, men det gider
vi simpelthen ikke, så det må vente til næste gang vi kommer forbi.
Nina hyggede sig endnu en gang på MSN – denne gang var vennerne fra DK også med.
I dag er det nemlig skoledag i DK, og efter skoletid er der mange der logger på.
19. august
Disney igen – juhuuu
Denne gang var det så Disney
Studio der stod for skud. For
dem der ikke har været der,
kan vi sige at Disney Studio er
bygget op omkring det at lave
film. Det gælder så alt fra
tegne film til spillefilm og alt
hvad det indebære af stunts og
filmtrik. Ind i mellem findes
der så et antal forlystelser,
men dog ikke så mange som i
Disney-parken.
Vi startede besøget med at stå
i
(en lille) kø til en autograf fra
Minie – så havde de da i det mindste én autograf. Lidt senere stødte vi ind i Croella
Deville (fra 101 Dalmatinere) – det var autograf nr. to. Hun var i øvrigt fantastisk
god til at se sur ud. Sidst på eftermiddagen blev der sluppet et antal figurer løs på
en af autografpladserne, så hvad vi ikke fik af autografer første gang fik vi denne
gang.
Hvis jeg skal fremhæve en af tingene må det være stunt-car-show’et. En helt igennem
fantastisk oplevelse, hvis man er til biler.
I Disney Studio kan man også bruge fast-pass, men det fungerede bare ikke rigtig i
dag. De sagde de var løbet tør for billetter !!!
Vi havde endnu en fantastisk dag i Disney Studio, og da Studio lukker kl. 19.00 kunne
vi lige nå de forlystelser i parken, som vi ikke nåede første gang. Det blev i øvrigt
regnvejr da vi forlod studio, men det kunne vi jo passende bruge til at få noget
”mamse”.
Dagen sluttede med indkøb af
souvenir, mens vi ventede på
aftenparaden. Aftenparaden er lidt
som dagparaden, blot er alle
”vognene” belyst i de mest
fantastiske farver man kan
forestille sig. Efter parade-showet
er der fyrværkeri over
Disneyslottet og igen må vi lade os
imponere – det ganske enkelt
fantastisk.
Efter endnu en dag i Disneys
eventyr forlod vi parken og tøffede hjem – vi sov godt den nat.
20. august
Vi stod rigtig sent op – faktisk kan man vel sige at vi sprang morgenmaden over og gik
direkte til frokosten.
Sjovt nok var vi ikke så trætte som efter første besøg i Disney, og da det var
halvdårligt vejr, hvad gør man så – man tager selvfølgelig i E’Leclerc, stedet hvor man
kan få alt J
Mor og ungerne kiggede efter noget tøj-noget til ungerne, mens farmand fandt sig et
nyt transportabelt gasblus til gasdåser, det gamle synger nemlig på sidste vers.
Vi fandt et par bukser til Nina og et par bluser til Nina og Rikke – Rasmus kunne vi
ikke rigtig finde noget til som han gad.
Hjemme igen var det blevet tid til aftensmad, og så var den dag gået.
Meeen jeg kunne da lige nå et slag bordtennis med Rasmus og Rikke
21. august
Det lader til vi er kommet ind i en stime med halvdårligt vejr. Men heldigvis, så findes
der flere handlemuligheder end E’Leclerc. Der ligger et outlet næsten lige ved siden af
Disney, så der måtte vi hen. ”Outlet-byen” ligger i tilknytning til det indkøbscenter
som hedder Val d’europe (som vist nok er ret kendt på disse egen, der er i alt fald
reklamer for det mange steder) .
Formålet med turen var at finde nogle fødselsdagsgaver, og så se om vi ikke kunne
finde noget til en rimelig pris til ungerne.
Vi fandt fødselsgaverne, og endte ud med et par bukser til ungerne til en rimelig pris
– i alt fald billigere end i danmark.
Vel hjemme igen med en lettere tegnebog (eller var det kreditkortet J) hyggede vi os
og slappede af resten af dagen, for i morgen skal vi nemlig besøge Fontainebleau.
22. august
Men men men men – vi stod op til silende regn, og det ville først høre op sidst på
eftermiddagen, så hvad gør vi så ? Fontainebleau i silende regn, når en stor del af det
er udendørs, er altså ikke lige sagen.
Camping”mutter” kunne hjælpe lidt, ved at fortælle os, at den eneste indendørs
aktivitet der var i miles omkreds var et akvarium som findes i kældere i
indkøbscenteret Val d’europe.
Efter lidt snakken frem og tilbage, blev enige om, at det ”kunne vi da godt” når der
nu ikke rigtig var andet at tage sig til. Altså endnu en gang af sted af ”Disneyvejen”.
Vi kan den snart uden ad. Akvariet var faktisk ganske udmærket. F.eks. var der et
meget stort rørebasin, så nu har vi også rørt ved Rokker (vi forsøgt dog ikke at fodre
dem med popcorn).
Efter besøget i akvariet, smuttede vi lige forbi outlet-byen igen, ugerne kunne
simpelthen ikke leve uden et bælte til bukserne, og de var villige til selv at betale
halvdelen – hmmmm, de gamle blev vist ”snoet” igen. Det blev faktisk også til en ny
vinterjakke til farmand til en rigtig fornuftig pris.
Vi afsluttede dagen med at spise på den kinesiske restaurant i Val d’europe – lige hvad
trængte til på en regnvejrsdag.
23. august
Vi var efterhånden nået til vores sidste dag på Camping Les Etangs Fleuris, og
heldigvis var vejret med os – det var næsten sommerligt.
Det meste af dagen slappede vi af med læsning, bordtennis, Nina på MSN med
vennerne o.s.v. Vi overvejede poolen et kort øjeblik, men blev enig om, at det var det
altså for koldt til. Vi er vandt til bedre vejr og varmere vand J
Sidst på dagen pakkede vi stille og roligt sammen, så vi var klar til næste dags
transportetape.
24. august
Forholdsvis tidligt op – spise morgenmad, lige pakke det sidste, og så var det ellers
farvel med os. Vi var blevet enige om, at vi bare ville køre mod ”hjem”, og så ellers
se hvor langt kunne nå inden vi ikke gad mere.
Da vi lige var kommet ind i Tyskland
fra Belgien, holdt vi en lille pause og
fandt ud af, at Azur Camping
Meerbusch lige var sagen for os.
Campingpladsen ligger helt ned til
Rhinen tæt ved Düsseldorf.
Men belgiere ansat i servicefagene,
de bør altså øve sig på at smile lidt,
for hold da op hvor er de sure, og
det er ikke første gang vi har
oplevet det
Vel ankommet til campingpladsen fik anvist en fin plads med masser af grønt græs, og
vejret var faktisk også ganske godt.
Vi blev faktisk enige om, at vi lige bliver her en dags tid, så kan vi også sætte os ned
til vandet og kaste sten i vandet mens vi kigger på alle flodprammene der sejler forbi.
Om aftenen spiste vi schnitzel på den lokale kro – skønt skønt.
25. august
Vi stod op til en lille smule støvregn
der næsten ikke er værd at nævn,
for kort efter blev vejret rigtig
dejligt.
Vi tog derfor færgen over på den
anden side (færgen sejlede lige ved
siden af campingpladsen) og spiste
en dejlig frokost. Færgen sejler i
øvrigt næsten sidelæns over floden
på grund af den kraftige strøm – en
ganske pudsig oplevelse.
Nå men efter frokosten gik vi en tur ind til Keiserswerth, og der havde de tilbud på
sko – gæt selv resten J
Efter aftensmaden pakkede vi sammen, i morgen skulle vi jo videre igen.
26. august
Vi havde besluttet os for at køre
hele vejen hjem til det sjællandske
(vi har jo næsten heller ikke kørt
bil, så hvorfor ikke J). Dagens tur
sluttede derfor i Bad Bramstedt på
en rigtig hyggelig campingplads ved
navn Camping Roland.
Vejret var skod-dårligt, men vi fik
en fantastisk modtagelse af
campingfar, så hvis man lige
trænger til en lille campingtur syd
for Flensburg, så kig forbi Bad
Bramsted
27. august
Så er vi nået til den sidste dag på vores tur – en lille smule vemodigt måske, men alt
får jo en ende.
Det ville vi fejre med lidt grænsehandel, men vi kunne bare ikke lige finde de der
grænsebutikker (normalt tager vi Rødby-Puttgarden) .
Men vi blev guidet lidt af min far, og det hjalp.
Handle handle handle, og så ellers hjemad det gik.
Vi var hjemme igen ca. kl. 19.30, og ifølge vores triptæller har vi kørt 11.207 km. og
100 m.
Det tager lidt tid lige at vænne sig til hus igen, når man i så lang tid har levet et
”udeliv”, men det viste vi vel egentlig godt.
Efterskrift
Det har været helt fantastisk at være på tur med familien i 3 måneder.
Vi nåede bestemt ikke det vi havde regnet med inden vi tog hjemme fra – men hvad
gør det. Det er jo bare et udtryk for vi har haft det godt der hvor vi var havnet.
Vores rute var vores valg, og der er selvfølgelig et hav af andre muligheder. Vi søgte
at kombinere lige dele oplevelser, afslapning og samvær, og vi syntes selv det lykkede
rigtig godt for vores familie.
Oplevelsen var stor under vejs, men efter vi er kommet hjem og tilbage til hverdagen,
er den blevet endnu større.
Vi kan kun anbefale andre at gøre det samme, hvis der er mulighed for det.
Skulle andre have lyst til noget lignende, og lige står og mangler et råd til eller to, så
send en mail til erik@sloth-jensen.dk.